WTW Jobs

Job Information

WTW Platformskoordinator, Erhvervsforsikringsplatform in Aarhus N, Denmark

Platformskoordinator, Erhvervsforsikringsplatform

Vil du forme og optimere erhvervsforsikringsplatformen hos WTW? I en velfungerende afdeling sikre du, at vores system imødekommer brugernes behov og leverer førsteklasses brugeroplevelser. Dit fokus på konfiguration og vedligeholdelse holder vores virksomhed på forkant med branchens krav og sikrer top-service til vores kunder og samarbejdspartnere.

Rollen

Vi søger en dygtig og engageret kollega til at styrke vores team, der arbejder med Danmarks største facilitet af rammeaftaler på erhvervsforsikringer. I denne rolle vil du være ansvarlig for at konfigurere og vedligeholde vores eksisterende system, primært fokuseret på at imødekomme brugernes løbende behov inden for indhold og brugergrænseflade.

Ansvarsområder:

  • Konfiguration af arbejdsplatform

  • Opsætning og vedligeholdelse af Excel-værktøjer

  • Opsætning og vedligeholdelse af Word-skabeloner

  • Dataindlæsning i systemet

  • Rapportudtræk ved brug af Power BI

  • Kontakt til forsikringsselskaber

Om dig

  • Stærke færdigheder i Word og Excel

  • Evnen til at arbejde struktureret og selvstændigt

  • Analytisk sind med interesse for regneark

  • Dygtig til at håndtere store datamængder

  • Lysten til at arbejde med konfiguration og vedligeholdelse af arbejdsplatforme

  • Kendskab til forsikringsområdet på niveau 3 og erfaring med Power BI er en fordel.

Du vil blive en integreret del af et eksisterende team på fire personer og vil desuden samarbejde tæt med en stor del af virksomhedens øvrige medarbejdere.

Om os

Hos os vil du opleve en positiv ånd og en uformel omgangstone. Vi er et team bestående af kompetente, ambitiøse og hjælpsomme kollegaer med fokus på personlig udvikling, respekt, teamwork og integritet. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med frie arbejdsforhold, en attraktiv lønpakke og gode pensionsvilkår.

WTW arbejder bevidst med diversitet, mangfoldighed og inklusion. Vi mener, at vores forskelligheder er en styrke, derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, etnisk oprindelse mv. til at søge stillingen.

Equal Opportunity Employer

We Transform Tomorrows

#Hybrid

DirectEmployers